søndag den 31. juli 2011

Shopping og brandbiler

Ja, det er har jo ikke så meget med hinanden at gøre, men jeg har været "out shopping" med Cheryl og vi har haft det superhyggeligt. Vi købte lidt og kiggede meget og har ømme fødder, men vi har også snakket om mange ting. Girltalk.

Lars blev hentet af Joe Sr. kl. 10.00 i formiddag og plan stod på brandstationer og et brandmuseum. Det var meget spændende og de er slet ikke færdige endnu, faktisk tager de afsted igen i morgen. Lars havde gaver med både til Joe, men også til hvem han måtte møde og de blev taget meget godt imod. Han fik selv 2 brandstations t-shirts og nogle fine kort. Boystalk.

Surprisingly - we have pictures :-)





Ankomst Pennsylvania

Så er vi ankommet til Erie og det var skønt - da vi kørte ned af vejen var familien samlet til at byde os velkommen.


Vi snakkede og hyggede og senere tog vi ud og spise.

Christoffer bliver her indtil vi skal afsted igen, Lars og jeg vil tage til Niagara Falls, for det skal vi da se.

Lige nu er Lars taget på brandmuseum og skal besøge nogle brandstationer med Joe Sr., Cgeryl og jeg vil "go shopping" ret snart.

fredag den 29. juli 2011

Lader

Som jeg skrev i går har jeg set Bedstemor Ands lader, her er et par billeder af dem. De røde kunne jeg ikke fange de blev dækket af træer og lignende :-)

Bilernes by

Det siger sig selv at når man rejser med Lars, skal vi også forbi bilernes by - Detroit. På nettet havde vi fundet noget som hed Henry Ford Museum, hvor skal kunne se alle bilerne. Vi kom fra Indianapolis, som vi synes var en dejlig by, ren og lækker og velholdt.

Da vi kørte ind i Detroit, så det også lovende ud:



Men det var slet ikke det vi så, da vi kon und i byen, selvfølgelig var der området med de høje flotte huse, men området fra vores hotel og hele området ud til museet var en beskidt by i forfald. Grim og misligholdt - der stod ligefrem et hus som var brsat sammen. Vi oplevede byen som snusket. Slet ikke som Atlanta og Indianapolis og heller ikke gammel og med atmosfære som New Orleans.

Vi fandt Henry Ford museet og købte vores billetter, desværre for sent til "Factory tour", men skidt Henry Fords historie og alle bilerne, det skulle vi nok hygge os med.

Museet var under ombygning og de fleste af bilerne var spærret inde og nogle endda pakket ind i plastik.

 
De biler i ser var oven i købet spærret og man måtte ikke gå ind - Christoffer og Lars gjorde det alligevel :-)

Der var også nogle biler, som man kunne se, her kommer et par flotte:




Men udover dette indeholdt museet dampmaskiner, tog, møbler, fly og andre industrialiserede ting. Egentlig spændende ting, men det virkede overfladisk og med de forventninger vi kommed blev det lidt af en skuffelse-
Nå efter disse skuffende indtryk fik vi lidt mad og gik tilbage til vores hotelværelse og slapper af og hygger os

torsdag den 28. juli 2011

Køredag

Da vi kørte fra Memphis til Huntsville kørte vi nærmest kun østpå og kom ikke så meget op ad. Derrfor blev i dag dedikeret til at få ædt nogle kilometer. Målet blev Idiananapolis, hvor der er fantastisk football-hold, derudover var der nogle af os som håbede på noget god shopping :-)

Hvad laver vi når vi kører bil - i perioder er der stille, Christoffer læser eller spiller på computeren og jeg strikker og Lars kører bilen. Men det ellers bliver der snakket og grinet, bl.a. kan GPS-damen, som har amerikanske kort og men stadig taler dansk lyde helt fantastisk. Det kan vi grine helt vildt af. Andre gange løser vi Quiz-kryds fra Familiejournalens tillæg.

Kameraet har flippet, så billederne er blevet i sort/hvid - hvordan det er sket ved ingen, men det er rettet så billederne bliver i farver i morgen.



Kameraet har flippet, så billederne er blevet i sort/hvid - hvordan det er sket ved ingen, men det er rettet så billederne bliver i farver i morgen.

Idag har jeg lagt mærke til lader - ja, lader som dem Bedstemor And har i Anders And bladene, der har faktisk også sådan nogle herovre. Det er ikke lykkedes mig at atge sådan et billede, men jeg prøver at fan ge en i morgen.

onsdag den 27. juli 2011

Space history

I dag var målet Huntsville, som var centret for rumforskning og som følge deraf ligger der nu et spændende museum.

Vejen dertil gik fra Memphis Tennesee over Mississippi til Alabama og kørte i noget der lignede et landbrugsområde. Vi kørte både i gennem noget som lignede fattige områder, men på et tidspunkt var husene meget store og flotte. Nogle af dem lignede husene på Listeria Road i Desperate housewifes, selvom det var på landet. Jeg er ikke den første der siger dette, men USA  er kontrasternes land.

Dagens køretur var kort ca. 3½ time, så vi ankom til hotellet før 13.00 og kørte så afsted Space Centret. Vi blev ført igennem hele historien fra V2-bomben, som tyskerne udviklede under 2. WW til rumkapløbet frem til i dag. Det var spændende.


 En månesten - hjembragt af Apollo 14 og den skulle være meget værd. Der var en total analyse af stenen, men den så kedelig ud :-)

tirsdag den 26. juli 2011

Graceland

Et af vores mål på turen var Graceland, både Lars og jeg var blandt 1,5 milliard som så ”Aloha fra Hawaii”, vi husker sorgen da Elvis døde i 1977. Jeg husker at så klip i fjernsynet af fans som tog til Graceland og jeg husker at jeg slet ikke kunne forestille mig at jeg kom til USA og slet ikke jeg skulle komme til at Graceland. Lars har det helt lige sådan. Da vi landede i Memphis, checkede vi ind på hotellet og så af sted til Graceland – lidt stressede for der var kun en time til lukketid. Heldigvis var det lukketid til for at købe billetter.
Vi købte billetter og fik udleveret en slags walk man med høretelefoner, hvor man selv kunne styre rundvisningen. Vi blev kørt med bus til selve Graceland – nu blev det spændende.
Vi så det hele huset, fly, bilerne, guldpladerne, tøjet, filmplakater etc. og det gjorde et stort indtryk, hvis nogen har glemt har Elvis fået en masse guldplader, I får nogle billeder men jeg lover vi har mange flere. Man måtte ikke fotografere med blitz, så nogle af dem er lidt slørede.








Shreveport

Louise er lige kommer hjem far et semester i på College i Shrevepoprt og vi har planlagt vores efter at kunne se Louises college og by. Vi kørte ind i byen i højt solskin og luftfugtigheden var noget lavere, så varmen var behagelig, selvom det var varmt. Det føles meget logisk at svede i solskin end i når det er overskyet.
Campus så ud til at være super hyggeligt med græsplæner, stier, træer imellem bygningerne. Træerne havde skilte, da de var en del af ”arboretum”. Vi skulle også finde det hus Louise havde boet i vi havde ikke oplysningen med, så  Lars brugte den varme linje og ringede til ”kilden” i Danmark. ”Far, kl. er kvart i 1!!!!” Da hun fandt ud af hvad dete handlede om dirigerede hun os til sit hus.
 Lars og Louise
Louise sagde en dag efter at være kommet hjem, at det jo ikke var det samme nu hvor eventyret  ikke længere startede når man gik ud af døren. Dedt kan jeg godt se, det må være skønt at være studerende og på sådan et Campus.
Vi skulle også besøgeLouises stamdiner, vi var ikke sultne endnu, så vi kørte til Broadwalk, det var et skønt område med 60 outlets og 20 restauranter, det var et dejligt område og vi shoppede lidt igen - vi gjorde faktisk nogle rigtigt gode køb.

Da vi blev sultne tog vi tilbage til den berømmede diner, men desværre kom vi en halv time for sent – dineren lukkede kl. 20.00. Vi fandt i stedet en burgerbar, som ikke var del af en kæde, men havde nogle helt fine burgers.

Saints

Football er også i New Orleans og holdet hedder Saints og har hjemmebane i Superdome. Vi skulle naturligvis forbi The Superdome, selvom vi havde læst at vi ikke kunne komme helt ind i hallen. Det var en imponerende bygning.


Der er Saints symboler overalt i byen

Saints har stor betydning i byen, ikke mindst efter Catrina-orkanen, man skulle jo have noget at leve for og at tro på for at se livet gå videre efter katastrofen. Saints har vundet Superbowl flere gange. Senest sidste år, så det har været stort.
Selvom solen ikke skinner er der varmere end i går, det er meget varmt og fugtig, man sveder bare man bevæger sig. Så vi kan virkligt mærke, at vi er kommet til syden.
Vi kiggede også lidt mere på byens butikker, både de souvenir-agtige og de ”rigtige”. Det må da være en af byens specialiteter at have et VooDooMart J

Vi så også en af byens brandbiler, den skal vi også have med:

Og man skal også lige huske sin bil....

Vi havde lige sat kursen mod Shreveport, da det begyndte at regne, rigtigt tæt. Så tæt at det gik ud over sigtbarheden . På et tidspunkt kunne man fornemme trafikken ændre sig og Lars bremsede ned og kort efter kunne vi se en bil på hovedet med en mand inden i, Uheldet var lige sket. Der var masser af hjælpere så vi kørte videre.  

mandag den 25. juli 2011

New Orleans

Ja så ankom vi og til et helt fantastisk hotel på denne gade

Vi booker normalt hotel aftenen før, når vi har besluttet hvor vi vil køre hen og det er altid lidt spændende hvad man finder. Og dette hotel var gammelt og charmerende og sat i stand, f.eks. havde man helt bevidst lavet en til 2 rå murstensvægge på hvert værelse. Man ville slet ikke være blevet overrasket, hvis der var kommet et spøgelse.
Vi gik ned i byen for at se på bylivet og det var livligt, turistpræget med masser af musik, fest og farver og mangeartede tilbud. Det blev man glad af.






Strandpromenaden var også skøn, der var mulighed for at købe diverse ture med hjuldampere - spøgelsesture, Catrina-ture, sumpture etc.


Bestemt en dejlig turist by varm med få byger..