Rejse og ankomst

Velankomne til Washington er vi nu klar til den 1. blogopdatering.

Turen hertil gik smertefrit på alle måder, faktisk var vores største forhindring, at maskinen til automatisk check ind ikke ville lade os tjekke ind elektronisk, så vi måtte i den lange kø. Heldigvis var vi i god tid og havde de gode sko på, så det tog vi roligt.

På grund af mine med rejsendes lange ben havde vi opgraderet til Economy Comfort, hvilket gav mere benplads, gratis mad og drikke i flyet, adgang til lounges, mere bagage m.m. Det viste sig at give endnu en lille fordel. Da vi kom ind i flyet, vi var blevet opgraderet til 1. klasse rent pladsmæssigt, mad og drikkevarer var det samme,men det var skønt med masser af plads, fred og ro og super betjening.

Vi mellemlandede planmæssigt i Keflavik på Island og Lars huskede det med lounges og vi gik derned og fandt den hyggeligste lounge med adgang små snacks, kager og drikkevarer, som både inkluderede øl, vin sodavand og drinks. Det var bestemt en dejlig og fredelig måde at tilbringe ventetiden.

Da vi fortsatte fra Keflavik til Washington sad vi igen i 1. klasses området og denne gang var der næsten fyldt op, men stille og roligt.

Jeg har ikke rigtigt kunnet svare på det med flyvetiden, men turen fra København til Island tog ca. 3 timer og turen derfra til USA tog knap 6 timer – hele rejsen inkl. Køreturen til Kastrup til vi landede tog ca. 17 timer.

Efter have fundet bagagen og besvaret diverse spørgsmål i lufthavnen var det af sted til biludlejningen. Vi havde bestilt en Cadillac. Men tænk at Cadillac’erne i guds store land havde så små bagagerum, vores 4 kufferter kunne slet ikke være der.

Lars diskuterede med biludlejningsfyren og han kunne ikke finde en bil med større bagagerum i klassen, så de forhandlede om en større bil.

Denne Cadillac skulle vi have haft:

Denne Cadillac var også for lille:

Vi endte med denne Dodge og der var masser af plads:

Dodgen var helt ny, den have kun kørt 1 mile/ca. 2 km.

Så skulle af sted til hotellet, GPS’en var opdateret og vi havde adressen klar. MEN nej, GPS’en ville ikke finde adressen, den kendte ikke adressen. Vi måtte ty til kort-løsningen. Lars kendte retningen og Christoffer dirigerede os med sikker hånd med viden om at hotellet lå nær det hvide hus og adressen var i NW, Jeg bliver altid så imponeret når man kan sige at retningen er forkert og med sin stedsans udpege den rigtige retning.

Efter et besøg hos Subway

Vendte vi tilbage til hotellet og krøb ned under de dejlige dyner.